fredag den 29. august 2014

Broccolisuppe


Den første opskrift jeg tager med her på bloggen er broccolisuppe. Det spiser vi mindst en gang hver uge hjemme hos os. Suppen er hurtig og billig at lave  - og smager rigtig godt.

Tilberedningstid ca. 30 minutter

Til 2-3 personer
Du skal bruge:

1. spsk olivenolie
1. broccoli i halvsmå buketter
1. dåse flåede tomater gerne med krydderi (eller friske tomater i tern i sæsonen)
1. bouillonterning hønse eller grønt
1. pakke bacon
9-10. dl vand
1-2 zittauerløg
1-2 fed hvidløg
Pasta til suppe - eller bare almindelig pasta hvis du ikke har andet
Høvlet parmesanost - endelig ikke den færdigrevede - den smager af sure sokker.
Eventuelt knust chili.
Ristet brød

Start med at komme grofthakkede løg op i en gryde sammen med bacon i tern og de pressede hvidløg. Lad det simre med jævn varme i 3-5 minutter til løgene er blevet klare. Det skal ikke brunes.
Tilsæt tomaterne, vand og bouillonterning samt chili hvis du er til det, og bring det hele i kog. Når det koger kommer du pasta i. Hvis det er almindelig pasta du har skal du brække det i mindre stykker. Tjek kogetiden på pastaposen. Når der er 5 minutter tilbage kommer du broccolibuketterne op i gryden Kog suppen færdig.
Suppen serveres rygende varm med ristet brød til. Brødet kan dyppes i suppen og drysses med osten, eller du kan komme osten op i suppen.

Velbekomme!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar